Los fra Lyngøy reddet skip i havsnød 1888
Dette er min tolking:
Losen var fra Lyngøy og lå i Nordøysundet med en tysk bark som han hadde lost inn for stormen.
«I November Maaned 1888 laa Lods Anton R. Lyngøen paa Havn paa søndre Side af Feieosen med ettysk Barkskib, som han havde losset ind for Storm.»
Han navngis både som Lods Knut Anton Rasmussen Lyngøen / Anton Rasmussen Lyngøen
I Nordøy var det en los som hette Johan.
Hus nr. 22 Johan var fra Austrheim og var Los. Han ble pensjonert i 1899.
Gunder Nilsen Lyngøy kjøpte huset 1899 da han fikk losstilling i Nordøy og flyttet fra Lyngøy.
Gunder var var selveiende gårdbruker, fisker og los bosatt på Lyngøy bnr 4. I 1899 ble han ansatt som los ved losstasjonen på Nordøy.
I Sulo var Albrigth Hus nr.2 los. Men han var født i 1865 og bare 23 år i 1888. Lite sannsynlig at han var los i så ung alder.
|
fre. 19. feb., 2021 |
Hei Egil
Var oppe på Statsarkivet nå med en del gamle bilder til bygdebokprosjektet.
Jeg snakket med Yngve Nedrebø, tlf 94885803
Han nevnte at han også har prøvd å kontakte deg om historie og bilder. MvhOddmund
Her er historien:Begrunnelsen for tildeling av medaljen for edel dåd til Anton R. Lyngøen er gjengitt i Moss Avis: «En redningsdaad.
Medaljen for ædel Daad i sølv blev i Statsraad Onsdag tildelt fhv. Lods Anton Rasmussen Lyngøen forudvist Mod og Udholdenhed under lndlosning af et Seilskib i Havsnød.
Angaaende denne Redningsdaad er der i Departementets Foredrag oplyst følgende:
I November Maaned 1888 laa Lods Anton R. Lyngøen paa Havn paa søndre Side af Feieosen med ettysk Barkskib, som han havde losset ind for Storm.
Kl. L om Natten blev han opmerksom paa et Skib, som kom ind Feieosen, stadig blussende efter Lods.Vinden var sydvestlig, Storm med oprørt Hav, men Lodsen gik alene du i en L0 Alens Baad,medhavende en lanterne, for om mulig at signalisere til Skibet.
Om bord saa de ogsaa tilsidst hansanterne, men i den Tro at det var en Lodsskøite – ingen kunde tænke, at nogen vilde gaa ud i aabenBaad i sligt Veir – stod Skibet tilhavs igjen, da det var uden landkjending og ikke turde holde indoveraf Frygt for at seile op i Skjærene.
Lodsen tog da til at ro udover efter Skibet, men da han var kommetnoget udover, kom en BraadsjØ og rev bort Lanternen og fyldte hans lille Baad halvt, saa han kunmed den yderste Anstrængelse fik lænset Baaden.
Færdig hermed lagde han paany i Vei udover, ogved at anstrenge sig til han var omtrent opgivet, fik han kjæmpet sig frem til Skibet, fik tilkastet sig enLine og kom om bord i sidste ØieUtit< til at redde Skibet, som havde LL Mands Besætning, fra atstrande paa Feieosens sydlige Ende. Han bragte det lykkelig i Havn paa Sildevaagen paa lndsiden afFeieosen. Men fra den Stund var han ogsaa selv helseløs. De overordentlige legemlige Anstrengelser iForbindelse med den sterke sjelelige Spænding fremkaldte en Rystelse i hans Nervesystem, saa han. siden har været plaget af ustantselige Muskelkramper. Han har været og er fremdeles ude af Stand tilat arbeide. »(Moss Avis Fredag 16. juli 1909.) Samme avis hadde omtalt innsatsen allerede i desember 1888: «l den sidste Tids stormveir harvisselig mangen Lods udført Bedrifter, som fortjente at blive meddeltAlmenheden, men om hvilke kun deres nærmeste Kredsfaar Besked.
«BergensAftenblad» levererenBeskrivelse af, hvorledes Lods Knut Anton Rasmussen Lyngøen med fare for sit eget Liv, alene i enliden fireaaret Baad 5 Mil nord for Bergen i Feiosen Nat til Lørdag den 17de November reddede etGrimstadbarkskib, der paa Grund af Storm og oprørt Hav var bleven aldeles usjødygtigt.
Lodsen, somlaa i havn med en stor tysk Bark, der ogsaa paa Grund af Uveiret var søgt ind, blev om Natten Kl. 2var et Skib, som kom ind fra Havet med Nødflag og Lanterner.
Han anmodede to af de tyske Matroserom at gaa med sig i Baaden for, om muligt, at redde Skibet. Da imidlertid hans Anmodning mødteAfslag, fik han af Barkens Lanterner tillaans. Med denn i Forstavnen seilede han du mod Skibet, menvar ikke kommen langt,f6r en BraadsjØ kom, rev Lanternen bort og fylder Baaden halvt med vand.Lodsen holdt det imidlerytid gaaende videre og fik nok engang Baaden halvfuld. Efter 2/4 Mils Seiladskom han paa Siden af Skibet, hvorfra en Line kastedes ud til ham.
Efter mange Anstrængelserlykkedes det ham at komme om bord i Skibet, hvis Besætning havde seet sin visse DØd imøde, daSkibet havde lidt askillig Skade og befandt sig uden Landkjending. Kapteinen, der var størsteParthaver i det uassurerede Skib, lovede Lodsen «en vakker Guldskilling», hvis han kunde redde Skib,og Mandskab.
Dette var lettere sagt en gjort, thi man befandt sig her saa nær Brændingerne, atSkibet inden en halv Time kunde resikeres at være i Splinter. Men ved Lodsens ihærdigeAnstrængelse lykkedes det omsider at bringe Skibet i sikker Havn.
En anden Lods, som ogsaa havde seetSkibet, havdeved Hjælp af 3 Mand fors6gtat komme om bord,hvorfor han havde reist hjem for at faa fat i en større Baad og i flere Folk. Men imidlertid kom AntonRasmussen ombord og frelste Skibet.»(Moss Avis, Lørdag 8. desember 1888.) ***
Medaljen for edel dåd ble innstiftet i 1885, og deles ut av Kongen i statsråd. Den blir delt ut forhederlige handlinger i forbindelse med redning av liv eller likeverdig handling. Den er siden 1905 inndelt igradene gull og sølv. t gull deles den ut for usedvanlig fremragende redningsdåd der redningen har vært tilfare for redningsmannens liv.
Medaljen for edel dåd i gull rangerer som nummer sju av norske dekorasjonergodkjent av kongen, mens medaljen i sølv rangerer som nummer tretten.
Etter regelverket skal medaljen deles ut innen fem år etter at dåden ble utf6rt, mens det gikk over 20 år franovember 1888 til Anton R. Lyngøy flkk sin medalje….
|